Referencer

Thorsager Coaching

V/ Tina Frølund Thorsager

Referencer

Her på siden kan du læse beskrivelser af, hvorledes nogle af mine klienter har oplevet at blive coachet af mig.

Nedenstående er beskrivelser som mine klienter har lavet netop til at ligge på, som referencer på min hjemmeside.

Som du kan læse er der forskellige årsager til, hvorfor man gerne vil coaches og forløbet er også forskelligt fra gang til gang. Det skal netop være i overensstemmelse med dine ønsker og behov.


Resume:

  • Kirstens beskrivelse:

"Coachingen har gjort det for mig, at jeg er blevet meget fokuseret på hvad jeg skal i fremtiden…" - læs mere nedenfor.


  • Hennings beskrivelse:

"Jeg var begyndt at opfatte mig selv som en "sur gammel mand" eller et brokhoved.… i dag er den "sure gamle mand" ikke længere tilstede, coaching gav mig nogle værktøjer, som jeg kunne bruge. Disse værktøjer bruger jeg (dagligt) når jeg kommer i situationer, som før gjorde mig frustreret og sur.…." - læs mere nedenfor.


  • Jans beskrivelse:

"Coachingen har betydet, at jeg nu har nogle værktøjer til at hjælpe når jeg er ved at komme af en forkert tangent igen…." - læs mere nedenfor.


Her kommer de tre beretninger i fuld længde


Kirstens historie

Jeg har coachet Kirsten 5 gange ialt.


Kirstens situation:

"Jeg hedder Kirsten Larsen, er 53 år, uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og senetensbehandler, er bosiddende i Vestjylland. Arbejder som sundhedsplejerske og har egen klinik som senetensbehandler.

Jeg startede hos Tina mhp. at jeg ønskede coaching i forhold til min arbejdssituation.


Coachingforløbet:

"Tina er en dygtig og meget målrettet coach, det handler om sagen og kun sagen når der coaches, ingen udflugter. Tina er et behageligt menneske at blive coachet af! Hendes rolige, venlige og lattermilde facon er behagelig. Altid er det med udgangspunkt i mig og mine ønsker. Hun er god til at opsummere og uddrage essencen af alt det sagte. Tina er også meget fleksibel, forstået på den måde, at hun hver gang gerne ville have et hint om hvad vi skulle tale om, men sådan er jeg ikke, jeg er meget impulsiv og kan sjældent sige hvad det nøjagtig er, at vi skal tale om, for det er altid et spørgsmål for mig om hvordan jeg lige vinkler tilgangen til emnet lige før vi mødes."


Coachingens betydning:

"Coachingen har gjort det for mig, at jeg er blevet meget fokuseret på hvad jeg skal i fremtiden, men mest af alt, fik talt om mine følelser i processen, i forhold til nuet og fremtiden. Coachingen har været en medvirkende del til, at jeg først i det nye år, træffer nogle meget afgørende beslutninger og det har jeg tænkt meget bredt på pga. coachingen, men måske også det at jeg har kunnet klare andre valg i mit liv med noget større sikkerhed, fordi så meget er blevet vendt i de timer, vi har været igennem - det er nemlig sådan, at jeg er et menneske, der har brug for at have lang tid til at træffe beslutningerne. Coaching hos Tina har været en yderst behagelig oplevelse, jeg har følt mig set, hørt og taget alvorligt, samt rigtig godt hjulpet på vej i min beslutning.

Med venlig hilsen

Kirsten Larsen"

Hennings historie

Jeg har coachet Henning 5 gange ialt.


Hennings situation og udbytte af coachingen:

"Da jeg først hørte om muligheden for coaching i JN-Data, tænkte jeg det er ikke noget for mig, jeg har ikke brug for karriereudvikling, jeg skal heller ikke have en ny funktion, fagligt befinder mig på den position både teknisk og organisatorisk man kan forvente af en i en alder 58....


Nogle dage senere begyndte jeg at tænke anderledes...., jeg var i en ny organisation efter en virksomheds overdragelse, mange ting var inden for en meget kort periode blevet ændret, ansvarsområder var blevet ændret, mange tidligere kollegaer var rejst, virksomhedskulturen en anden. Jeg var derfor begyndt at opfatte mig selv som en "sur gammel mand" eller et brokhoved.


Jeg kontaktede derfor Tina, og spurgte om hun kunne bruge coaching til at ændre "en sur gammel mand" til en positiv medspiller i den nye organisation.


Tina tog udfordringen op, så i dag er den "sure gamle mand" ikke længere tilstede, coaching gav mig nogle værktøjer, som jeg kunne bruge. Disse værktøjer bruger jeg (dagligt) når jeg kommer i situationer, som før gjorde mig frustreret og sur.


Jeg kan derfor kun anbefale, at bruge coaching uanset hvor man er i sin karriere, og hvad det er man vil ændre på.


/Henning Gammelmark"

Jans historie

Jeg har coachet Jan 5 gange ialt.


Jans situation:

"Gennem en længere periode havde jeg oplevet, at jeg blev mere og mere urolig når jeg skulle udføre mit arbejde i vores produktionsmiljøer, alle andre steder havde jeg ingen problemer med det. Det gav sig udtryk ved, at jeg kontrollerede og genkontrollerede de ting der skulle afvikles mange gange, mange gange ”kontrollerede” jeg også de andre folk, som var involveret i opgaven.

Når opgaven endelig skulle udføres så gik jeg og var urolig og sikker på at et eller andet ville gå galt, på trods af at lignende opgaver aldrig gik på fejl, jeg kunne finde på at kontrollere at jobbene var blevet afviklet og gået godt selvom jeg ikke var blevet ringet op.

Jeg gik og blev sur på mig selv, da jeg jo egentlig godt vidste at tingene fungerede, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skulle løse det.

Det betød også at jeg tit vågnede om natten og tænkte over tingenes tilstand og ikke kunne sove igen."


Coachingforløbet:

"Igennem arbejdet fik jeg så det tilbud at blive coachet for at komme ud af det her. Jeg havde et håb om at få nogle ideer og metoder til hurtigt at komme ud af min situation, sådan gik det ikke. Det kan være en ret hård proces, da du kommer til at kikke på dig selv på en helt anden måde, og det er ikke altid let at svare på de spørgsmål man bliver stillet, da de går tæt på.

Selve processen er, at man snakker med coachen, som forsøger at komme frem til problemets kerne, gennem en masse spørgsmål. Det kan tage lang tid at komme ind til kernen og nogen gange kommer man nok ud på nogle omveje, så man skal ikke forvente at løse det på kort tid.

Efter et par møder, hvor vi snakkede os frem til det der skulles arbejdes med, så kom Coachen med nogle ting/tanker, som man kunne tænke over og bruge frem til næste møde, og så kunne man jo se om det havde hjulpet. Jeg havde troet, at det var coachen der ville komme med den færdige løsning, men langt hen ad vejen er det en selv (godt guidet af coachen) der kommer med den endelige løsning.

Til sidst fandt vi nogle ting som så ud til at virke, og det går klart bedre nu. Der er stadig perioder, hvor man er ved at falde tilbage i ”gamle” vaner, men så kan man tage fat i de ting/løsninger man har snakket om."


Coachingens betydning:

"Coachingen har betydet, at jeg nu har nogle værktøjer til at hjælpe når jeg er ved at komme af en forkert tangent igen, jeg ved nu at der ikke er nogen let løsning og at det tager tid af komme ud af de her problemer. Samtidig er det en stor hjælp at vide at man kan kontakte coachen igen hvis man ikke kan se en løsning. Det er nogen gange svært selv at løse denne slags problemer, så er det rart at have en coach at sparre med."

Coaching

Som Jan skriver i sin historie kan det være en "hård" proces, at skulle udvikle sig personligt, da man skal se indad og finde dén løsning der er rigtig for lige netop dig.

Som Henning skriver fandt vi i hans forløb de værktøjer, som på daglig basis giver god mening og dermed effekt for ham.

Som Kirsten skriver kan de værktøjer, som gives ved coachingen ofte også  bruges i andre livssituationer.

Jeg har værktøjer og spørgsmål, der kan få dig til at reflektere og være med til at du får afklaret, hvad du mener er rigtigt i din situation - hvad er nøglen til dit liv? 

Thorsager Coaching * Skovlundsvej 13 * 8362 Hørning * Mobil 40 31 11 41 * Mail: tina@thorsagercoaching.dk * CVR 36 32 73 16

Copyright © All Rights Reserved

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.

Godkend